Kursus

eVTOL systemforståelse

På kurset lærer du grundlæggende om lodretstartende elektriske fly (eVTOL). Du vil lære om deres bestanddele, forskellige designtyper, fremdriftssystemer og testning af disse. Du vil også lære om den forventede udvikling inden for regulering af flyvning og vedligeholdelse.

Fakta

Navn:
eVTOL systemforståelse
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
1 dag
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 214 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2604
Fagkode:
22547-

-

Målgruppe

Uddannelsen henvender sig til faglærte personer, inden for flyteknikområdet, og andre inden for AMU-målgruppen, der skal eller ønsker at arbejde med vedligeholdelse af eVTOLs. Det anbefales, at deltageren inden kursus start har et grundlæggende kendskab til flyteknik.

Mål

Efter gennemført kursus kan deltageren på grundlæggende niveau redegøre for:Baggrunden for udviklingen af eVTOLs herunder klimabelastning, støj og efterspørgsel efter mere effektiv transporteVTOLs opbygning, design og funktion herunder elektriske motorer, vertikal start og landing, autonom og pilotdrevet drift samt fortrin ved de forskellige designsForskellige motorsystemer, herunder principperne for en eldreven propelmotor og en eldreven jetmotorHvordan batterier, batteripakker og opladningsteknologi fungerer, herunder hvordan udtjente og skadede batterier håndteres, opbevares og bortskaffes sikkerheds- og miljømæssigt korrektDe sikkerhedsmæssige risici i forbindelse med vedligeholdelse af eldrevne luftfartøjerBrændselscellers opbygning og mulighederne for at anvende dem i eVTOLs, herunder de sikkerhedsmæssige perspektiverFor forskellige principper for aerodynamik og fremdrift i forbindelse med start, cruise og landingFor testning og certificering af eVTOLs herunder flyvetest, elektriske testsystemer og certificeringstestByens luftmobile netværk (UAM) såsom infrastruktur, autonomi og AI-teknologi, lufttrafikstyring (UTM), regulering og sikkerhed samt bæredygtighed og samfundsmæssig acceptDen forventede udvikling inden for regulering i forhold til flyvning og vedligeholdelse af eVTOLs

Varighed

1 dag

Eksamen

Der er en skriftlig prøve til uddannelsen

Økonomi

De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Se Økonomi under AMU.