
DSA Sprogbaseret undervisning i alle fag
Med fagspecifikke kurser kan du udvikle og ajourføre dig inden for dit erhverv, eller du kan bruge kurserne til at få helt nye kompetencer.
Holdinformation
Startdato: | 05/09/2025 |
Slutdato: | 28/11/2025 |
Optagelsesfrist: | 08/08/2025 |
Afholdelsesform: | Dagundervisning |
Undervisningstidspunkt: | 09:00-15:00 |
Antal lektioner: | 35 |
Hjemmeside: | |
Kontaktperson: | Tina Berthelsen |
Kontaktinformation: | Professionshøjskolen VIA University College (PH VIA) 87551857 TIBE@via.dk |
Undervisningen foregår: | VIA Hedeager 2 8200 Aarhus N |
Pris: | 9 200.00 |
Tilmeldingsblanket: | Tilmelding |
Kursusbeskrivelse
Læs mere i Fagspecifikke kurser på videregående niveau
Andre hold på kurset
- 1 af 38
- ›
Beskrivelse
En sprogbaseret undervisning har et tydeligt sprogligt indhold og fokus, eleverne producerer mundtligt og skriftligt sprog, udvider deres ordforråd og den sproglige udvikling er i centrum. En sprogbaseret undervisning giver flersprogede elever og sprogligt udsatte elever bedre deltagelsesmuligheder i undervisningen. Hvordan ser det ud i din undervisning ?
Formål:
Du tilegner dig viden om en sprogbaseret undervisning med henblik på at kunne tilrettelægge, gennemføre og evaluere en undervisning, der tager afsæt i den enkelte elevs sproglige forudsætninger og støtter elevernes sproglige udvikling.
Du får viden om og redskaber til at planlægge en undervisning, der sætter fokus på det faglige og det førfaglige ordforråd i fagene og på genrekendskab, som kobler faglige mål med sproglige mål i de enkelte fag og inddrager elevernes fulde sproglige repertoire.
Indhold:
Omdrejningspunktet på kurset er det tværgående tema Sproglig udvikling og den sprogbasedere undervisning, hvor lærere og elever arbejder med både faglige og sproglige mål for undervisningen.
På kurset vil bl.a. følgende temaer blive behandlet:
Sproglig udvikling – et tværgående tema i alle fag (forenklede Fælles Mål)
Udviklingen fra hverdagssprog til fagsprog såvel mundtligt som skriftligt
Ordforrådstilegnelse – hvad er et godt ordforråd og hvordan læres og lagres det?
Flersprogethed som en resurse og et læringsredskab i fagundervisningen.
Undersøgelse af egen praksis og prøvehandlinger.