Fagretningsnøglen

Når du søger om optagelse på en erhvervsuddannelse på en handelsskole, teknisk skole, social- og sundhedsskole eller landbrugsskole via optagelse.dk, skal du angive, hvilken fagretning du ønsker.

Brug fagretningsnøglen til at finde ud af, hvilke fagretninger din foretrukne skole udbyder.

Læs mere om erhvervsuddannelsernes struktur.

Vælg region

Vælg hovedområde

Vælg erhvervsskole

Byggeri

Er du vild med at arbejde praktisk og innovativt med konstruktioner fra tegning til færdigt produkt? Drømmer du om at blive en del af fremtidens byggebranche?

Vi åbner dørene for din fremtid…
På byggerilinjen skal du arbejde med at forskellige praktiske byggeprojekter, hvor du kan afprøve dine evner som håndværker. Du skal både arbejde selvstændig med fx tegningsopgaver og tegneforståelse, men du skal også indgå i teams, hvor I skal samarbejde om byggeprojekter, hvor I kan afprøve flere forskellige metoder og materialer fra byggebranchens fag. Du vil desuden opnå en grundlæggende viden inden for fx arbejdsmiljø og sikkerhed på en arbejdsplads.
Du vil opbygge viden, færdigheder og kompetencer inden for de fagretninger, der retter sig mod uddannelsen som:
Tømrer, elektriker, murer, maler, anlægs- og bygningsstruktør, brolægger og teknisk designer.

EUX - Murer

Du har mulighed for at tage uddannelsen som erhvervsfaglig studentereksamen (EUX). Med EUX kombinerer du erhvervsuddannelsen med en gymnasial eksamen og opnår generel studiekompetence. Det betyder, at du har de samme muligheder for at læse videre som dem, der har en gymnasial eksamen.
Du skal arbejde med nybygning og ombygning af huse og industribygninger. En vigtig del af arbejdet går ud på at kunne læse en arbejdstegning og bygge et hus nøjagtigt derefter. Som murer lærer du også at støbe sokkel og gulv, at arbejde med tagsten, at pudse facader samt opsætte fliser på vægge eller gulve.

EUX El

På uddannelsen lærer du at reparere og installere store og små elektriske anlæg.
Du laver strøm til lys i nye bygninger eller reparerer og skifter ledninger og kontakter til strøm i ældre boliger.

Du lærer også at installere og vedligeholde computerstyrede elsystemer som fx computernetværk, industrirobotter eller telefon- og alarmanlæg.

Som elektriker lærer du at rådgive folk om valget af elektriske løsninger. Du kan arbejde som ansat i offentlige og private virksomheder eller for en privat elinstallatør.

EUX Smed

Du har mulighed for at tage uddannelsen som erhvervsfaglig studentereksamen (EUX). Med EUX kombinerer du erhvervsuddannelsen med en gymnasial eksamen og opnår generel studiekompetence. Det betyder, at du har de samme muligheder for at læse videre som dem, der har en gymnasial eksamen.

Du skal arbejde med produktion og udvikling af metalkonstruktioner hos private og i virksomheder.
Med en EUX-uddannelse er du klar til at starte på en videreuddannelse, fx maskinmester, ingeniør og mange andre uddannelser. Du kan også træde direkte ud i erhvervslivet som smed.

EUX Tømrer

Du har mulighed for at tage uddannelsen som erhvervsfaglig studentereksamen (EUX). Med EUX kombinerer du erhvervsuddannelsen med en gymnasial eksamen og opnår generel studiekompetence. Det betyder, at du har de samme muligheder for at læse videre som dem, der har en gymnasial eksamen.

Du skal arbejde med nybygning og ombygning af huse og industribygninger. Du arbejder mest med træ.
Med en EUX-uddannelse er du klar til at starte på videreuddannelse, fx bygningskonstruktør, ingeniør eller arkitekt og mange andre uddannelser. Du kan også træde direkte ud i erhvervslivet som tømrer.

Mekanik, transport og logistik

Synes du også, at det er fedt at rode med biler, bremser og teknik?! Drømmer du om, at arbejde med teknologisk udvikling, transport eller lager og logistik?!

Vi åbner dørene for din fremtid…
Du skal arbejde med forskellige projektforløb, hvor du bl.a. lærer om forskellige udmålinger, reparationer, serviceopgaver, markedsføring, iværksætteri og opstart af eget firma. Du får også muligheden for at prøve kræfter med at udvikle, tegne og fremstille et produkt i værkstedet.
Uddannelsen som personvognsmekaniker giver en grundlæggende viden om at finde fejl og reparere, eller udskifte dele på biler, der er gået i stykker eller har fået skader. Og som lager- og transportmedarbejder får du en grundlæggende viden om lagerføring, transport, opbevaring og viderefordeling af varer.

Du vil opbygge viden, færdigheder og kompetencer inden for fagretningerne personvognsmekaniker samt lager- og terminaluddannelsen.

Metal og energi

Synes du også, at det er fedt arbejde med energi, kraft, maskiner og teknologi? Drømmer du om at arbejde med teknologi og håndværk inden for jern- og maskinindustrien?

Vi åbner dørene for din fremtid…
Du skal arbejde med forskellige praktiske og teoretiske projektforløb, hvor du bl.a. skal lære om tegningsforståelse, forskellige bearbejdningsteknikker i smedeværkstedet, svejsning, planlægning samt innovative og idéskabende processer. Du kommer til at arbejde med moderne procesteknologi, regulering og værktøjer, der både anvendes inden for skibsmontør- og smedebranchen. Du vil desuden opnå en grundlæggende viden inden for bl.a. arbejdsmiljø og sikkerhed i forskellige arbejdsprocesser, samt generel sikkerhed i forhold til værkstedsarbejde.
Du vil opbygge viden, færdigheder og kompetencer inden for de fagretninger, der retter sig mod uddannelsen som:
Smed, skibsmontør, industriteknikker, VVS-energi og teknisk designer.